En stor fordel ved at være selvejende er bl.a., at lederen ofte er med på gulvet, og kender derfor alle børn og er i tæt kontakt med huset og medarbejderne. Herigennem kan lederen bedst muligt vurdere hvor der bør sættes ind i forhold til kurser eller opfølgning.
Lederen har både kendskab til børn og forældre og kan dermed skabe meget forældreinddragelse. Med vores store kendskab til forældrene bruger de os meget som sparringspartnere i forhold til problematikker de kan have med deres børn, eller komme med gode ideer til ideer til aktiviteter osv.
I en selvejende institution er det bestyrelsen, der har det endelige juridiske, økonomiske og pædagogiske ansvar for institutionens drift og virke.
Forældrebestyrelsen i selvejende institutioner, har derudover direkte indflydelse på eksempelvis hvornår vi holder åbent (i dagligdagen og ferieperioder), ansættelse af leder, kostpolitik, pædagogiske temaer der skal/kan prioriteres i institutionen, såsom mobning, sårbare børn, idræt, ude-institution, normering og selvstændighed. Hvilke efteruddannelser personalet skal deltage i, osv.
Selvejende daginstitutioner drives og reguleres af en aftale/overenskomst mellem bestyrelsen og den kommunale bestyrelse. Selvejende daginstitutioner er en selvstændig juridisk enhed, der også kan eje egne bygninger. Hos selvejende daginstitutioner ligger arbejdsgiverbeføjelser i bestyrelsen. De selvejende bestyrelser bestemmer om en medarbejder skal afskediges eller ej. Selvejende institutioner kan overlade arbejdsgiver – problematikken til deres organisation/lederen. Eller vælge at bruge danske daginstitutioner eller frie børnehaver der gerne tager ud i institutionen og som så har regnskabsfører der kan besøge institutionen 2 gange årligt. Selvejende institutioner ansætter lederen, kommunen godkender lederansættelsen. Selvejende institutioners bestyrelse bestemmer om en leder skal afskediges eller ej, kommunen godkender oftest en afskedigelse. Selvejende institutioner har et særligt formål og kan have egen personalepolitik. Kommunen har ikke instruktionsret overfor selvejende daginstitutioner og dens leder. Leder og personale er ansat i institutionen og kan ikke flyttes til andre institutioner. Selvejende institutioner er forpligtiget på anvendelse af de kommunale overenskomster, men i en del ikke de kommunale forhåndsaftaler. Leder i selvejende kan udtale sig offentligt under ansvar overfor bestyrelsen, drift -overenskomsten og lovgivningen, f.eks. om kommunale politikker m.v. Selvejende bestyrelser kan give deres mening til kende som brugere, leverandører og evt. som bygnings ejere. Selvejende har traditioner for stor forældre-indflydelse og bruger inddragelse. Selvejende er ofte med i en forening der kæmper for bedre børne- og ungdomspolitik.