I vuggestuen tilbyder vi et trygt og omsorgsfuldt miljø for det enkelte barn. Vi lægger vægt på, at barnet hver dag kan afleveres til en velkendt voksen. Hver dag leger vi på legepladsen, og ofte går vi en tur med vuggestuens "bus".
Inden barnet begynder i vuggestuen, vil vi kontakte jer for at aftale et besøg. Her vil vi gerne høre om barnets vaner og behov, og vi vil informere om hverdagen i vuggestuen.
Overgangen fra at være hjemme og til at begynde i vuggestue byder altid på store omvæltninger for jer som familie. Derfor er det vigtigt:
· At I afsætter nogle dage, hvor I er med for at gøre barnet tryg
· At de første dage bliver korte
· At vi har en gensidig og åben dialog om jeres barn
Vuggestuebørnene bliver ofte opdelt i mindre grupper, hvor der er forskellige aktiviteter. Dette kan være ture ud af huset, tegne/male, spil osv.
Vi lægger vægt på:
· At tage hensyn til det enkelte barn
· At skabe trygge rammer for barnet
· At lære barnet at være en del af et større fællesskab, hvor vi tager hensyn til hinanden
· At barnet møder motoriske udfordringer ude og inde
· At der er tid til leg og fordybelse
· Daglig dialog om barnets behov og trivsel
Vi forventer, at der altid er:
· Bleer (til barnets kasse på badeværelset)
· To hele sæt skiftetøj (til barnets kasse på rummet)
· Sutter og sovedyr (skal ligge i skabet på barnets rum)
· Overtøj og fodtøj, der passer til årstiden (skal hænge i udegarderoben)
· Mærker i barnets tøj
Vi sørger for:
· Krybber
· Dyner
· Sengelinned
· Seler
· Myggenet
Måltider:
· Morgenmad indtil kl. 7.30 (havregrød, havregryn og boller)
· Formiddagsmad kl. 8.45 (frugt og brød)
· Frokost kl. 11.00 (rugbrød med forskelligt pålæg og én dag i ugen får vi varmt mad)
· Eftermiddagsmad ca. kl. 13.45 (brød, frugt og grønt)
Vi bestræber os på primært, at handle økologiske produkter og følger sundhedsstyrelsens anbefalinger om sukkerindtag pr. dag, børn 0-3 år = 0 g.