Vores forældresamarbejde skal bygge på gensidig tillid og respekt. For at skabe en tryg hverdag for barnet, er det vigtigt, at vi har en åben og ærlig dialog.
Vi ønsker at institutionen skal være børnenes sted men også et sted hvor forældrene føler et ansvar. At det er et sted man som forældre har lyst til at bidrage med det man kan.
Vi er en privat institution og vi er derfor også afhængige af forældrenes hjælp til praktiske opgaver.
Forældresamtaler:
Vuggestuen
Vi tilbyder samtale, når barnet har gået i vuggestue i ca. tre måneder, ved to års alderen og en mdr. før barnet begynder i børnehave. Til den sidste samtale deltager den pædagog, som skal være kontaktperson i børnehaven.
Børnehaven
Vi tilbyder trivselssamtaler, på alle børn én gang årligt.
Det er altid muligt at afholde ekstra samtaler, hvis der er behov for dette.
Tavshedspligt
Personale og bestyrelse er underlagt Forvaltningsloven og straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.