,Giv jeres barn praktisk tøj på, som gerne må blive beskidt, og som barnet kan bevæge sig i.
Husk altid at have rigeligt med skiftetøj med og medbring overtøj efter årstiden og vejret.
Navn i Tøjet
Det kan desværre ske at tøjet bliver væk. Men I kan spare jer selv for mange ærgelser og os for ekstra arbejde, hvis I sætter navn i tøjet.
Køb evt. mærker på Navnelapper.dk
Om vinteren:
Husk varmt tøj - gerne flere lag. Gode varme støvler og evt. uldstrømper,
varme handsker og gerne en halsedisse eller en hat der går ned om halsen.
Resten af året:
Gummistøvler og regntøj med mulighed for en sweater under.
Om sommeren:
Husk at smøre barnet med solcreme om morgenen, så gør vi det i løbet af dagen efter behov.