At du holder dig opdateret på ”Famly”, hvor der ligger information om stort og småt og billeder fra hverdagen mv.
At du holder dig opdateret på vores menuplaner, hvis dit barn får andet kost end det, vi tilbyder i Børnegården. Medmindre der foreligger en lægeerklæring, kan vi ikke tilbyde særkost, og vi har ikke mulighed for at tilbyde supplerende kost. Er dit barn fx vegetar betyder det, at du selv skal holde øje med, hvornår der er kød på menuen, så du kan give dit barn andet mad med.
At du sørger for, at der er det tøj, dit barn skal bruge, både i garderoben (udetøj) samt på badeværelset (skiftetøj og varmt tøj til at sove i). Vi udleverer en liste med vores anbefalinger ved første møde. Det er vigtigt, at der er navn i alt tøj og sko! Vi har ikke ekstra tøj, så vi har kun mulighed for at iklæde dit barn det tøj, du giver det med
At du selv leder efter forsvundet legetøj, bamser, vanter, huer mv.
At du trykker dit barn ”Ind” og ”Ud” på ”Famly” hver dag (Du får en intro til dette ved opstartssamtalen). Det er bl.a. vigtigt i tilfælde af brand.
At du melder ferie, sygdom og fridage ind på ”Famly”
At du læser de beskeder, vi skriver på ”Famly”
At du henvender dig til kontaktpædagogen eller den pædagogiske leder ved uoverensstemmelser, forundring eller andet
At du deltager i det årlige forældremøde med valg til bestyrelsen
At du deltager i de øvrige arrangementer, der er i løbet af året