« Tilbage
En dag i børnehaven
kl. 6.30: Løgtengården åbner. Vuggestue og børnehave er sammen i børnehavens fællesrum, hvor vi siger godmorgen, vinker farvel til mor og far og spiser morgenmad sammen ved fællesbordet. Børnene leger på tværs i børnehavens fællesrum, hvor der er personale både fra vuggestuen og børnehaven, til at skabe en tryg opstart på dagen.
Ca. kl. 8.00: begynder vuggestuen at trække op på 1.salen og børnehaven åbner stuerne op. Når vejret er til det benyttes legepladsen også som legerum.
Ca. kl. 9.00: Holdes der samling på stuerne. Samlingen har til formål, at skabe overblik for børnene - hvad dagen bringer, samt øve rutiner, som at vente på tur, lytte på fællesbeskeder og deltage aktivt i dagens samtale/aktivitet. Der nydes en lækker snack fra køkkenet undervejs
Ca. kl. 9.30: igangsættes dagens aktivitet for stuen. Dette kan være kreative aktiviteter, at tage på tur, fælleslege inde og ude osv.
Kl. 11.00: Spises der middagsmad fra køkkenet
Ca. kl. 12.00: Leger børnene på tværs af stuerne på legepladsen. De voksne igangsætter lege, som alle kan deltage i på tværs af børnegrupperne. Børnene kan selv vælger om de vil være med eller de vil lege selvvalgte lege. De voksne hjælper og understøtter ligeledes disse lege - enten som direkte deltagene eller som understøttende for børnenes kompetenceudvikling.
Ca. kl. 14.00: Samles børnene stuevis og spiser eftermiddagsmad (medbragt madpakke) Under måltidet hygges der og snakkes om dagens forløb, samt hvad der skal ske efterfølgende.
Ca. kl. 14:30: Fortsætter legene på tværs af stuerne enten ude eller inde.
Ca. kl. 15.30: Samles huset gradvist igen. Hvor vuggestue og børnehave samarbejder om de sidste børn der er i huset.
Kl. 17.00: lukker Løgtengården (16:30 fredag)