I Troldhøj går vi meget op i at holde forældre opdateret på hvad der sker i børnenes hverdag og generelt i institutionen.
Vi har derfor valgt at benytte Famly (en digital løsning for daginstitutioner som består af en app og en hjemmeside), som giver jer mulighed for at følge med i jeres barns hverdag. Du kan som forælder få billeder, opslag og begivenheder fra Troldhøj direkte på mobilen. Famly hjælper endvidere med den daglige administration og koordinering i form af online syge- og ferietilmelding og hvor du som forælder kan kommunikere med både personale og andre forældre i Troldhøj.
Famly app'en kan downloades i Google Play eller Apple App Store
I Troldhøj bruger vi IT systemet Famly. Systemet består både af en ekstern hjemmeside og en intern del kun for nuværende forældre og personaler.
Den daglig brug kan med fordel gøres via Famly app'en, der kan hentes gratis i:
Apple App Store
https://apps.apple.com/dk/app/famly/id807454588?l=da
Google Play
https://play.google.com/store/apps/details?id=com.famly.famly
Vi behandler via Famly en række oplysninger om dit/jeres barns stamdata, hvilke du/I selv vil blive bedt om at angive via Famly. Dette gøres for at opfylde aftale med dig/jer vedr. barnets indskrivning hos os (GDPR art. 6(1)(b)). Dertil følger vi selv løbende op på dit/jeres barns stamdata.
Vi registrer dagligt en række oplysninger om barnet via Famly, herunder eksempelvis afhentningstider, sovetider, fravær, ferie samt info om daglig trivsel. Denne behandling sker for at give barnet den bedst mulige trivsel og orientere dig/jer om den generelle trivsel (GDPR art. 6(1)(f)). Dokumenter om dit/jeres barn videregives ikke eksternt uden forældres skriftlige accept, medmindre andet følger af lovgivning.
Vi bruger ligeledes situationsbilleder til at lægge op på Famly, hvor kun forældre og personale har adgang til, samt på vores offentlige Facebook-side.
Oplysninger på Famly om dit barn og dets kontakter vil automatisk blive slettet den dag dit barn stopper i Troldhøj.
Øvrige oplysninger om dit barn, slettes når det ikke længere er nødvendigt at opbevare dem og senest 1 år efter dit barn er stoppet i Troldhøj.
Såfremt vi har behov for at opbevare oplysningerne længere, indhenter vi samtykke.