Vi har i Troldhøj en personalegruppe sammensat af både mænd og kvinder i forskellige aldre.
Vi er 16 fast ansatte (inklusiv leder). 9 pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere og en køkkendame.
Vi er alle glade for at
være i Troldhøj, og har en fælles grundholdning i forhold til, hvad vi mener,
der er det vigtigste for at skabe et godt dagtilbud.
Tryghed, læring og det at have det sjovt er grundstenene i vores pædagogik og
vores hverdag i Troldhøj.
Vi
har alle sammen forskellige interesser, kompetencer og stærke sider, som er med
til at skabe en spændende, udfordrende, tryg og sjov hverdag.
Allermest
arbejder vi med børnenes personlige alsidige kompetencer og deres sociale
kompetencer (relationsarbejde). Vi vil gerne have, at børnene lærer at have det
godt med hinanden og med dem selv. Vi lægger også stor vægt på, at børnene
lærer at begå sig i verden og får redskaber, så de kender de sociale
spilleregler. Vi har flere pædagoger, som har været på inklusionskursus,
og arbejder løbende med temaet inklusion i hele personalegruppen.
Vi arbejder desuden med antimobning. Vi vil gerne have, at børnene er trygge i Troldhøj og har et godt forhold til hinanden og os voksne. Så det vigtigste for alle er at skabe tryghed og trivsel, være empatiske og møde børnene, der hvor de er. Der tages hensyn til børns individuelle behov og der skal være plads, kram og trøst til alle.
Vi har en struktur, som betyder, at vi er tæt på børnene og har en tæt forældrekontakt. Vores stueopdeling betyder, at alle på stuen ved, hvor børnene er, hvad de har lavet i løbet af dagen, og hvordan de har haft det. Vi viderebringer beskeder til de voksne, som lukker børnehaven, hvis der er noget særligt, forældrene skal have besked om. Alle voksne i børnehuset kender alle børnene.
Vi har et fint vikarbudget og tilstræber at have nogle gode faste vikarer, som kender huset. Det betyder bl.a., at vi ved sygdom og ferie kan opretholde en værdig standard, og at børnene også er trygge ved vores vikarer.
Yderligere oplysninger om hvert personale, kan findes på dette link http://www.detprivatetroldhoj.dk/personalet-i-troldhoej - scroll helt ned i bunden til oversigten