I Troldhøj har vi 2 blandende børnehavegruppe der hedder henholdsvis Engtroldene og Skovtroldene og en storebørnsgruppe der hedder Havtroldene.
Barnet starter i børnehave på Engtroldene eller Skovtroldene når det fylder 2 år og 10 måneder og går på samme stue indtil deres sidste år i børnehave. D 1, marts hvert år flytter de ældste børn/kommende skolebørn fra de to børnehaverstuer på Havtroldene. Her vil de gå et år inden de starter i forårsSFO. Fra hver af stuerne rykker en voksen med de ældste børn til Havtroldene.
Vi har jævnligt i løbet af et år lærings- og legegrupper på tværs af stuerne ( f.eks. i forbindelse med temaer), så børnene vil interagere med både ældre og yngre børn. Desuden vil børnene fortsat i et vist omfang være sammen med børn fra andre stuer, når de dagligt er på legepladsen og i ydertiderne.
Troldhøj åbner kl. 6.30 om morgenen og her er alle de første børn samlet på vuggestuen.
Mellem kl. 7.30 og 7.45 åbner Skovtroldestuen og her samles børnehavebørnene.
Fra kl. 7.45 åbner Havtroldestuen og lidt senere Engtroldestuen og så er alle stuer åbne.
Ligeledes gælder det om eftermiddagen, her samles alle børnehavebørn fra kl. 15.45 på Skovtroldene. Eventuelle vuggestuebørn samles ligeledes her fra omkring kl. 16-16.15.
I Troldhøj er vuggestuebørnene opdelt i to grupper. En gruppe med de yngste børn og en lidt større gruppe med de ældste vuggestuebørn. På denne måde mener vi, at vi i det daglige arbejde bedst kan tilgodese de forskellige behov, børnene har.
Børnene i vuggestuen er i alderen fra 6 måneder til 2 år og 10 måneder, hvorefter de automatisk flytter til vores Engtroldene - stuen med de yngste børnehavebørn.
Vi mener det vigtigste for børnene på vuggestuen er tryghed og omsorg, da det er basis for læring og udvikling. Vores hverdag er fyldt med humor, knus og glæde, men også med stort fokus på at lære børnene empati, sociale spilleregler og selvhjulpenhed.
Vi er tæt på børnene så vi kan aflæse børnenes ønsker og behov. Derfor arbejder vi bl.a ud fra Marte Meos principper, hvilket vil sige, at vi sætter ord på børnenes følelser og deres handlinger -for eksempel kunne det være: "du er ked af det, du bliver gal, du løber, du driller osv."
Vi sætter også ord på vores egne handlinger for eksempel:. "jeg hjælper dig, jeg tørrer din næse osv."
Vi følger børnenes initiativ dvs. barnet peger eksempelvis på gyngen og vi siger ”du vil gerne gynge”.
Vi har fokus på at være i børnehøjde og være tydelige rollemodeller, hvor vi har et tydeligt kropssprog så børnene hurtigt kan aflæse os. Børn hører ikke kun, hvad vi siger, men gør også det, vi gør. Formålet med alt dette er ikke kun at gøre børnene klar til børnehavestart, men også at børnene skal have et sjovt, varmt og trygt vuggestueliv.
På vuggestuen lægger vi stor vægt på den daglige dialog med forældrene omkring børnenes trivsel.
Alle forældre på vuggestuen tilbydes én samtale i løbet af barnets vuggestuetid. Her fortæller vi om barnets trivsel hos os, samt barnets generelle udvikling. Hvis der er behov, kan der tilbydes flere samtaler.
Hverdagen på stuen
Kl.8.00 - 9.00: Modtagelse af børn og leg på stuen
Kl.9.00 - 9.30: Vi spiser frugt, synger m.v.
Kl.9.30 - 10.30: Forskellige aktiviteter
Kl.10.30 - 11.30: Vi spiser frokost (de yngste følger deres egen rytme)
Kl.11.30 - 13.30: Sovetid. (De yngste følger deres egen rytme)
Kl.13.30 - 14.30: Vi spiser eftermiddagsmad
Kl.16.30 - 16:45: Vuggestuen og børnehavegrupperne samles på Skovtroldestuen eller på legepladsen, hvor der lukkes.