Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper siden år 2012. Jeg har arbejdet med de helt små og senere med børn fra 3-5 år.
Jeg kan godt lide at arbejde med børnehavegruppen, da de er små sjove mennesker som sætter spørgestegn ved tingene, er nysgerrige på livet, hinandens forskelligheder og er umiddelbare ligesom mig selv. Vi kan lære meget af dem hvis vi har lyst.
Jeg forsøger altid på at give dem en tryg og kærlig hverdag, men hvor der også er plads til forandring. Alting behøver ikke at være som det plejer.
Jeg er en tydelig voksen, da jeg tror på at børn har brug for, at vi som voksne er tydelige. Uden at give dem 117 valg.
De har brug for, at vi viser dem vejen.
Jeg forsøger at lære børnene at tingene ikke altid kan gå efter jeres næse. Ellers får vi unge mennesker, som får et chok når livet for alvor rammer dem.
Jeg kan godt lide at give børnene nogle kærlige skub ud i noget, som måske kan virke lidt utrygt til starte med. Det er en del af livet. Hvis de får overvundet deres frygt har vi alle vundet.
Jeg håber på at kunne have nogle gode og ærlige snakke med jer som forældre.
Et smil og et klap på skulderen fra Lucia.