Børnehusets børnesyn

• Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn, hvor vi respekterer det enkelte barn med hver sin personlighed og ressourcer. Som udgangspunkt tror vi på, at ethvert barn gør det, der giver mening for barnet og at barnet har en positiv hensigt med sin adfærd og handling.
• Vi stiller spørgsmål for at få afklaret barnets motivation.
• Vi vægter forskellighed og tager udgangspunkt i barnets ressourcer frem for fejl og mangler. I vores dagligdag er anerkendelse, omsorg, nærvær og tryghed, tillid og menneskelig respekt nøgleordene både for børn, forældre og personale.
• Børnehuset skal være et rart sted at være både for børn og voksne. Alle der kommer i børnehuset skal føle sig velkomne.
• Vi siger goddag og farvel til alle vi møder.
• Vi lægger vægt på at skabe et rart og trygt læringsmiljø, hvor barnet kan udvikle sin identitet og opbygge sit selvværd gennem succesoplevelser og relationer med børn og nærværende voksne. Derfor er de voksnes væsentligste opgave at skabe tryghed og nærvær og at anerkende barnets lyst og initiativer.
• Vi sørger for en differenceret hverdag, så alle har mulighed for succesoplevelser.
• Vi opmuntrer barnet til at udtrykke sine følelser verbalt. Vi bestræber os på at anerkende barnets følelser, også vrede og raseri. Her er det væsentligt at vi adskiller barnets handling fra personen. Så vi ikke gør barnet forkert.

Venskaber

Såvel som barnet har præferencer blandt voksne har barnet også præferencer blandt børnene. Børnenes venskaber tillægger vi stor betydning for børnenes liv. I venskaber udvikler børn, ligesom voksne, tætte følelsesmæssige bånd, der giver mulighed for en oplevelse af at være sammen og være tryg, at kunne betro sig og være ærlig og åben. Venskaber er inspirerende, man kan gå på opdagelse sammen, undersøge nye ting, udforske og afprøve, dels gennem legen, dels gennem pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. Venner leger mere intenst og mere nuanceret. Venskaber kan give plads til at være sur, ked af det og rigtig tarvelig for igen at lande på det gode humør. Øve sig i kompromis og ”giv og tag”.

Vi forsøger at give børnene en bred vifte af muligheder for at stifte venskaber, f.eks. ved at dele børnene op i mindre grupper på stuerne.

Vi værner om venskaber ved at lade små grupper være i fred, uforstyrret i deres leg. Men vi kan også direkte opfordre de andre børn til at udvide legen, så der er plads til én mere. Når barnet vælger at være alene, ser vi det som vores opgave at undersøge, om barnet bevidst har valgt det, eller om det mangler en kammerat at lege med.

Hvis barnet mangler en god ven, kan vi som voksne tilbyde barnet at deltage i mindre grupper, hvor børnene bedre kan få øje på hinanden. Eller vi kan give inspiration til legen, så legen kan udvides med f.eks. en kat, en mor, en røver eller en bedstemor. Så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt for børnene, søger vi at tage hensyn til venskaber og relationer, når barnet skal flytte til en ny gruppe.

Succesoplevelser giver øget selvværd og ny læring.

Læringssyn

Vi arbejder bevidst ud fra barnets samlede personlighedsudvikling og vi tilrettelægger dagligdagen med udgangspunkt i barnets behov og mulighed for læring. Vi vurderer barnets udvikling og formåen og stiller krav tilpasset det enkelte barns alder og udviklingsniveau, sådan at barnet oplever succes ved det gammelkendte, men også udfordres med nye opgaver, der aktiverer barnets nysgerrighed og ressourcer. Vi har fokus på, hvad barnet er optaget af, spørger ind til og leger med. Vi vil støtte barnets nysgerrighed, så det får lyst til at “gå næste skridt”. Derfor vil vi ikke på forhånd planlægge alt, hvad der kunne foregå i grupperne. Børnegruppens egen interesse eller spor er udgangspunkt for dagligdagen kombineret med den voksnes mål. I børnehuset søger vi at skabe læringsmiljøer, der gør det muligt for børnene at lære sociale kompetencer og giver plads til at børn er forskellige og har forskellige forudsætninger for læring.

Som voksne giver vi børnene omsorg og udfordringer som forudsætning for udvikling af selvværdet og dermed muligheden for at agere i fællesskabet. Opbygningen af selvværdet bestyrker barnet i at følge sine interesser som fundament for læring. Det er afgørende for et barns udvikling at føle sig som en del af et fællesskab, hvor den enkeltes bidrag til fællesskabet har betydning.

Hvis børn skal behandles lige skal de behandles forskelligt. De voksne har som rollemodeller i forbindelse med børns muligheder for læring og deltagelse i fællesskabet en afgørende betydning. Derfor arbejder vi på at være tydelige rollemodeller for, hvad der er godt, rart, rigtigt og forkert. Det er vores opfattelse at børnene aflæser de signaler, vi udsender som voksne. Derfor er det vigtigt, at vi til stadighed udvikler vores bevidsthed om eget kropssprog og verbale udtryk.

Vi er bevidste om, at vi som voksne har rollen som dem der sætter rammen for vores samvær med børnene. Det vil sige, at vi har definitionsmagten i forhold til relationer, rammer, aktiviteter og stemninger og dermed børnenes læringsmiljø. Derfor har det stor betydning, hvordan vi taler til børnene, lytter til dem og anerkender deres behov og følelser. Dette er dog ikke ensbetydende med, at barnets behov kan tilgodeses uanset hvad. F.eks. kan barnet ikke overskue konsekvensen af at sige det ikke vil til rytmik, have en middagslur eller med på en skovtur. Vuggestuebarnet ved ikke, hvad det vil sige at undvære sin rytmik eller søvn såvel som børnehavebarnet ikke har erfaret, hvad det vil sige at undvære en tur i skoven. Derimod ved vi som voksne, hvad det betyder for et barns sansemæssige, motoriske og sociale udvikling, dels at have rytmik, få hvile og dels at komme på tur i skoven med de andre børn. Det vil sige, at vi påtager os opgaven at skabe et læringsrum, hvor barnet kan udfordres på egne interesser eller stimuleres i relationer og i fællesskabet med andre børn og voksne.

Leg

Barnets leg kan karakteriseres ved at være umiddelbar, spontan og en frivillig aktivitet. Det er barnet, der råder over legen, dens indhold og form. Barnets mål med legen ligger i selve legen. Barnet leget ikke med en bevidsthed om at lære eller fremstille et produkt. Barnet leger for at lege. Legen udspringer af umiddelbare behov og interesser hos barnet i mødet med omgivelserne. Hermed ikke sagt, at børn ikke sætter sig konkrete mål i deres leg, og at de ikke lærer noget, når de leger, men set ud fra et barneperspektiv er målopfyldelse og læring ikke det primære i legen.

En vigtig del af legen er at kunne skabe venskaber. Ligesom legen, tillægger vi også barnets venskaber stor betydning for barnets liv. I venskaber udvikler barnet, ligesom voksne, tætte følelsesmæssige bånd, der giver mulighed for en oplevelse af at være sammen og være tryg, kunne betro sig og være ærlig og åben. Venskaber er inspirerende, man kan gå på opdagelse sammen, undersøge nye ting, udforske og afprøve, dels gennem legen, dels gennem pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. Venner leger mere intenst og mere nuanceret. Venskaber kan give plads til at være sur, ked af det og rigtig tarvelig for igen at lande på det gode humør. Øve sig i kompromis og ”give og tage”.

I Den magiske gryde forsøger vi at give børnene en bred vifte af muligheder for at stifte venskaber, f.eks. ved at dele børnene op i mindre grupper på stuerne. Vi værner om venskaber ved at lade små grupper være i fred, uforstyrret i deres leg. Men vi kan også opfordre de børn, der leger sammen, til at udvide legen, så der er plads til én mere. Når barnet vælger at være alene, ser vi det som vores opgave at undersøge, om barnet bevist har valgt det eller om det mangler en at lege med.

Hvis barnet mangler en god ven, kan vi som voksne tilbyde barnet at deltage i mindre grupper, hvor børnene kan få øje på hinanden. Vi kan give inspiration til og vejlede i legen, så legen kan udvides med f.eks. en kat, en mor, en røver eller en bedstemor.

I Den magiske gryde har alle medarbejdere været på kurset ”Aktive børn i dagtilbud”. Dette har inspireret os til en hverdag, hvor vi prioriterer leg og aktivitet gennem fysisk udfoldelse og bevægelse.