I Vonsbæk Børnehus arbejder vi med den styrkede pædagogiske
læreplan
som en naturlig del af hele vores hverdag. Læring foregår ikke kun i planlagte
aktiviteter, men i alle de situationer børnene indgår i i løbet af dagen – i
legen, på ture, ved måltiderne, på legepladsen og i fællesskabet med andre børn
og voksne.
Vi lægger vægt på trygge relationer, nærværende voksne, udeliv og et stærkt fællesskab, hvor alle børn oplever at høre til.
Børnesyn
I Vonsbæk Børnehus ser vi børn som kompetente, nysgerrige og aktive
deltagere i deres egen hverdag.
Børn udvikler sig gennem relationer og gennem deltagelse i fællesskaber. Derfor
møder vi børnene med anerkendelse, respekt og nysgerrighed. Vi tager
udgangspunkt i børnenes ressourcer, interesser og initiativer og støtter dem i
at udforske verden omkring dem.
Dannelse og børneperspektiv
Vi arbejder med at inddrage børnenes perspektiver i hverdagen.
Det kan være i valg af lege, aktiviteter eller når vi er på tur i lokalområdet.
Når børnene oplever, at deres idéer og tanker bliver taget alvorligt, styrker
det deres selvværd og oplevelse af at være en vigtig del af fællesskabet.
Dannelse handler også om at lære at være en del af et fællesskab – at vise
hensyn, vente på tur, hjælpe hinanden og opleve glæden ved at gøre noget
sammen.
Leg
Leg er en grundlæggende del af børns udvikling, trivsel og læring.
I Vonsbæk Børnehus prioriterer vi tid og plads til leg hver dag. Børnene
leger både inde og ude, og de voksne er opmærksomme på at støtte legen, så alle
børn får mulighed for at deltage i fællesskabet.
Gennem legen udvikler børnene fantasi, sociale kompetencer, sprog og evnen til
at samarbejde med andre.
Hvordan ser det ud i vores praksis?
Cykelture: På næsten alle cykelture hvor vi er afsted med begge cykler,
følger vi børnenes initiativer der ofte bringer os til en ”røver og politi”
leg, hvor den ene cykel er efter den anden. Vi aftaler inden vi cykler, hvem
der har hvilke roller i legen.
Børnefællesskaber
Fællesskabet er en vigtig del af hverdagen i Vonsbæk Børnehus.
Vi arbejder aktivt for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn
oplever at høre til. De voksne hjælper børnene med at indgå i relationer,
udvikle venskaber og håndtere konflikter.
Vi lægger også vægt på fælles oplevelser på tværs af alder, hvor børnene lærer af hinanden og oplever sig som en del af et større fællesskab.
Hvordan ser det ud i vores praksis?
Vores faste fredags-gåture for hele huset, er et godt eksempel, på hvordan
børnene oplever sig som en del af et fællesskab der rummer alle børn og voksne
i børnehuset.
Pædagogisk læringsmiljø hele dagen
Vi arbejder med læringsmiljøer gennem hele dagen. Det betyder, at vi som voksne
er opmærksomme på at skabe gode rammer for børnenes trivsel, leg og udvikling –
både i planlagte aktiviteter og i hverdagens rutiner. Det kan være i
garderoben, under måltiderne, på legepladsen, på cykelture eller på vores
fælles fredagsgåture i lokalområdet.
Hvordan ser det ud i vores praksis?
Vi prioriterer at tilrettelægge aktiviteter både planlagte og spontane ture
ud af huset på gåben eller cykel, kreative processer eller leg.
Samarbejde med forældre
Et godt samarbejde mellem forældre og personale er vigtigt for barnets
trivsel. Vi lægger vægt på en åben og tillidsfuld dialog med forældrene, hvor
vi deler viden om barnets hverdag, udvikling og oplevelser i børnehuset. Når
institution og hjem arbejder sammen, skaber det de bedste rammer for barnets
udvikling.
Børn i udsatte positioner
I Vonsbæk Børnehus arbejder vi for, at alle børn oplever sig som en
værdifuld del af fællesskabet.
Vi er opmærksomme på børn, der kan have brug for særlige indsatser i hverdagen, og vi tilpasser vores pædagogiske praksis, så alle børn får mulighed for at deltage i leg, aktiviteter og fællesskaber. Vi arbejder ud fra de pædagogiske principper i NEST, som betyder at vi tror på, at børn er mere ens end forskellige. At alle børn har ret til kvalificeret pædagogik. Og at det altid er de voksne der skal justere sig. Vi implementerer som udgangspunkt altid særlige tiltag for alle børn, således, at de både gavner det enkelte barn men også alle børn. Vi samarbejder også med relevante fagpersoner, hvis der er behov for det.
Natur og udeliv som en del af vores læringsmiljø
Udeliv er en vigtig del af hverdagen i Vonsbæk Børnehus. Børnene opholder sig meget ude – både på legepladsen, på vores overdækkede terrasse, på ture i lokalområdet og ved fjorden. Naturen giver børnene mulighed for at bruge kroppen, udforske omgivelserne og få mange sanseoplevelser. Vi oplever, at udelivet giver plads til både fordybelse, leg, bevægelse og nysgerrighed.