Raskmelding af barnet skal ske senest dagen før kl.: 21:00 (som udgangspunkt)
En hovedregel er, at syge børn ikke må komme i pasningsordningen, og at et barn med en smitsom sygdom først må komme igen, når det ikke længere smitter. Barnet skal være rask og kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig pasning.
Der er dog undtagelser fra hovedreglen, og definitionen af hhv. ‘rask’ og ‘syg’ er ikke altid så enkel.
Forældre er derfor meget velkomne til at drøfte dette sammen med børnepasseren, før barnet afleveres.
Ved sygdom med feber, skal barnet være feberfrit i 1 døgn, før det vender tilbage til pasningsordningen. (Et barn har feber, hvis temperaturen er 38,0° C eller højere).
Hvis barnets almentilstand er påvirket i pasningsordningen, og man ønsker at måle temperatur, da foretrækkes pandetermometre. Forældrene vil blive kontaktet.