Overgangen fra hjem til vuggestue er et helt nyt kapitel, hvor der sker væsentlige forandringer i familiens hverdag. Det er derfor alt afgørende at forældre og personale samarbejder for at sikre, at overgangen sker så trygt så muligt for barnet.
Tryghed, omsorg og tillid er derfor nogle af nøgleordene, når vi taler opstart i vuggen, ikke kun for barnet, men også for Jer som forældre.
Når et barn har fået tildelt en plads i vuggen, vil I som forældre få tilsendt brev/mail med materiale omkring opstart. Dette vil ske ca. en måned før barnet starter.
Vi opfordrer jer til at komme på besøg i vuggestuen inden opstart, for at se barnets andet "hjem" og hilse på personalet. Her kan i sammen med barnets kontaktpædagog også gennemgå detaljerne for indkøringsperioden.
I skal regne med en indkøringsperiode, når barnet starter i vuggestuen. Det er individuelt fra barn til barn,hvor lang tids indkøring der kræves, og I aftaler med pædagogen, hvordan indkøringen bedst planlægges,så både I og barnet får en god oplevelse af opstarten.
Vi anbefaler dog en indkøringsperiode på 14 dage, hvor I står til rådighed og eventuelt kan hente tidligere eller give barnet korte dage i vuggestuen.
De første dage af indkøringen skal I forventer, at I er i institutionen sammen med jeres barn.
Vi er opmærksomme på, at den første tid kræver tilvænning, og det er helt normalt. Hav tillid til at det pædagogiske personale passer godt på jeres barn og kun vil det, det bedste.
Praktisk:
En del af de praktiske informationer ved at starte i daginstitution, vil I blive informeret om i brev/ mail og på besøget i institutionen.
Samtaler:
Der vil være en opstartssamtale når barnet starter i vuggestuen. Derudover er der samtaler hvis der er behov for det.
Det er altid muligt at bede personalet om ekstra samtaler, hvis der er behov for det. Kom hellere en gang for meget, end en gang for lidt, hvis I har noget på hjertet. Dette gælder naturligvis også den anden vej, hvis vi som personale ser grund til ekstra samtaler.