Som noget helt nyt, her i 2020 er vi blevet medlem af de Grønne spirer, som er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Grønne Spirer fokuserer på udeliv, natur og miljø og en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne.
Vores intention er at få det grønne spirerflag som er et bevis på, at vi er en institution der har særlig fokus på naturen.
De pædagogiske aktiviteter vi laver, som kan bruges i forbindelse med Grønne Spirer, er en fast og traditionel del af vores hverdag i børnehaven. Vores "fra jord til bord"-princip rummer mange spændende aktiviteter, som vi krydrer med årstids bestemte aktiviteter. Vi laver forrådnelsesprojekter, samler svampe, har temauge om blomster og insekter, undersøger årstidens gang og laver aktiviteter med dyrene i huset samt mange andre spændende ting.