Samarbejdet mellem forældre og personale tager udgangspunkt i tillid, åbenhed og gensidig respekt. Dialogen er derfor vigtig i det daglige samarbejde med forældrene, hvor vi kan informere gensidigt om barnets trivsel.
Hvert barn har en kontaktvoksen/primærvoksen, som forældrene skal henvende sig til, hvis de har vigtig information der vedrører barnet.
Vi mener også at det er af stor betydning at vi får sagt ordentligt goddag og farvel til hinanden hver dag. Vi bruger Famly, hvor dagens oplevelser og informationer står skrevet, og hvor der ligeledes vil være billeder af børnenes aktiviteter.
Forventninger til forældrene
Vi har forventninger om, at:
Det er forældrene der har det overordnede ansvar for børnenes opvækst og trivsel. Personalet har i kraft af deres faglige baggrund pligt og mulighed for at vejlede og underbygge forældrenes undrende spørgsmål, bekymringer el. lign. Vejledning kan både tage udgangspunkt i forældrenes ønske, eller være begrundet i barnets fysiske/psykiske eller sociale vanskeligheder. Personalet behandler selvfølgelig forældrenes informationer med diskretion, respekt og er bevidste om deres tavshedspligt.
Der tilbydes en forældresamtale når barnet starter i Frilandsbørnehaven Enghøj og 3 måneder efter barnet skifter stue.
Personalet har, i henhold til bestemmelser om indberetningspligt i Lov om social service, pligt til at beskytte børn, der er truet i deres udvikling og mistrives. Personalet vil i disse situationer indberette deres observationer til socialforvaltningen i Kolding kommune. Som hovedregel gøres der ikke brug af underretningspligten uden at forældrene er informerede.
Vi har forældremøde en gang om året, hvor der er valg til forældrebestyrelsen.