Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan

Arbejdet med den pædagogiske læreplan

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

Hvad har I haft særligt fokus på som en del af arbejdet med læreplanen.

Her kan I opliste, hvad I har haft særligt fokus på som en del af arbejdet med læreplanen, fx morgenstund, leg, social udvikling. I kan også indsætte billeder eller andet fra jeres arbejde.

Vi har igennem de sidste 2 år haft fokus på følgende områder:

·       Det fysiske læringsrum. En bevidsthed om hvordan indretningen af rummet kan være en medspiller i den pædagogiske praksis. En holdning til hvad rummet skal kunne, set fra et børneperspektiv. 

·       Sprogindsatsen og arbejdet med at understøtte børnenes sproglige udvikling. Vi har opnået en opdateret fælles viden om sprogarbejdets mange facetter. 

·       Børn i udsatte portioner. Hvordan vi definerer, det at være i en udsat position og hvordan vi håndtere udsathed hos barnet. Hvilke handlemuligheder vi har og hvad skal vi være opmærksomme på, når børn er i en udsat position.

·       Etablering af Marte Meo forløb, som en fast del af vores pædagogiske udviklingsarbejde omkring børnene. Med vores egen Marte Meo terapeut, har vi fået sat pædagogisk spot på det, der kan udfordre og fået sat konkrette tiltag i gang, der løbende følges op, dokumenteres og evalueres. Læring om egen praksis er i fokus.   

·       Mindfulness for de ældste børn. I arbejdet med børnenes alsidige personlige udvikling, har vi indført ugentlige mindfulness forløb med en uddannet terapeut, der kan arbejde med det enkelte barn eller gruppen. Et værktøj der også kan inddrages i indsatser for det enkelte barn eller gruppen.    

 

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Kort beskrivelse af jeres arbejde med at etablere en systematisk evalueringskultur. Fx hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter, reflekterer over og evaluerer jeres pædagogiske praksis. Arbejder I med særlige metoder eller med en særlig eksperimenterende eller undersøgende tilgang.

Vores evaluerings kultur i vuggestuerne har flere forskellige niveauer. Det følgende er en beskrivelse af hvordan vi arbejder med at reflektere over og evaluere vores pædagogiske praksis.

Marte Meo forløb:

I efteråret 2022 blev vores pædagog Mette, færdig uddannet Marte Meo terapeut. Mette har siden, hun startede på uddannelsen, haft dedikeret tid til at lave Marte Meo forløb med personalet på de forskellige stuer, i både Lønneberg og Villa kulla.

Forløbene vare typisk over 6-8 uger og tager altid udgangspunkt i et udviklingsspørgsmål, der kan relatere sig til gruppen eller det enkelte barn. Et sådan spørgsmål, kan lyde ”Hvordan understøtter vi bedst børnenes overgang fra frokost til lur?”. Personalet på stuen filmer herefter, særlige situationer, som aftales med vores Marte Meo terapeut. Filmene analyseres af terapeuten og klip udvælges til fremvisning for stuens personale, der så får 2-3 særlige opmærksomheder, de skal have fokus på til næste gang, de filmer. Indsatserne justeres og evalueres løbende under forløbet.      

Løbende evaluering af pædagogiske praksis og arbejdet med læreplanen:

Vi har siden 2021 arbejdet med ugeplaner i de enkelte grupper på stuerne. Ugeplanen udarbejdes med et særlig fokus, der har sit udgangspunkt i læreplanens forskellige temaer, Den ansvarlige voksne vælger et fokus og planlægger den kommende periodes aktiviteter, ud fra hvad der er på spil i gruppen. Altså hvad giver mening at arbejde med netop nu. Dette kan være med udgangspunkt i gruppen eller det enkelte barn. Den ansvarlige gruppefører reflekter over hvilke læringsmiljøer, der er relevant at inddrage, med sparring fra kollegaer, på stue møder. Ugeplanen kan løbe over længere tid og kan justeres under vejs og indsatsen evalueres, når nyt fokus vælges.   

   

Fælles refleksion over praksis:

På personalemøder, har vi løbene arbejdet med forskellige temaer, der har sit udgangspunkt i læreplanen. Vi har i bl.a hen over foråret 2023 arbejdet med vores praksis omkring sprogligudvikling.

Vi havde en struktur på møderne, hvor alle havde forberedt sig til mødet, ved at læse opdateret viden om sproglig udvikling og pædagogiskpraksis. På møderne arbejdet vi videre i mindre grupper på tværs af stuerne, hvor vi med baggrund i reflektion spørgsmål, spejlede, den viden vi havde fået, over i vores praksis. Vi bruget i alt fire møder på at dykke ned i sprogarbejdet og afsluttede forløbet med at evaluere vores sprogindsats, der efterfølgende pegede os i en retning, af hvilke nye tiltage, vi skulle i gang sætte.  

På vores pædagogiske dag i 2022, arbejdede vi med spørgsmålet, hvad er god kvalitet i pædagogisk arbejde? Her så vi nærmere på hvad forskningen peger på, skaber god kvalitet og holdt det oppe imod vores egen praksis og det vi selv mener kendetegner vores kvalitet. Vi fik sat ord på hvad der er vigtigt, at vi har fokus på hver dag for at sikre, at det vi skaber for børnene, har den højest mulige kvalitet.  Vi havde i den forbindelse et særligt fokus på det fysiske læringsmiljø i vores to institutioner. Personalet fik som forberedelse til dagen, til opgave at medbringe billeder af steder på deres stue, som de mener fungerede særligt godt. Alle stuer skulle præsentere og begrunde hvorfor de havde valgt at tage netop dette eksempel med.

 

På pædagogisk dag 2023 arbejdet vi med begrebet udsathed og det at være i en udsat position. Vi angreb temaet fra forskellige vinkler og berørte temaer som: tilknytning, mentalisering og positionering. Vi arbejdet igen i grupper på tværs af de to huse og fik reflektere over egen praksis, med opsamling af pointer i plenum. På baggrund af arbejdet denne dag, fik vi introduceret nye værktøjer, bl.a. positionsblomsten.    

 

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

 

Kort om hvordan I har grebet arbejdet an, fx om I har lavet workshop, gennemført konkrete evalueringer, haft oplæg fra interne eller eksterne. I kan også indsætte billeder eller lignende.

Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der have til opgave at revidere læreplanen, så den afspejlede den udvikling vi har været igennem, siden den sidst blev evalueret i 2021. Vi har tilføjet beskrivelser af de områder, hvor vi har lavet udviklingsarbejde de sidste to år. Da disse var tilføjet, blev læreplanen sendt ud til gennemlæsning hos hele personalegruppen, med invitation til at komme med kommentar og input og med baggrund i disse blev, den endelige revideret læreplan lavet færdig i efteråret 2023. 

 

Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø

Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste to år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål for hver evaluering. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces. Vælg gerne evalueringer, som betød, at I efterfølgende ændrede jeres pædagogiske praksis.

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

 

Her skriver I kort, hvilket område i jeres pædagogisk læringsmiljø I satte fokus på i evalueringen og hvorfor. Hvad var det I var nysgerrige på eller der udfordrede jer? Dette er trin 1 i evalueringscirklen.

Det fysiske læringsrum.

Med udgangspunkt i den forskning og viden der er lavet omkring det fysiske læringsmiljø og hvordan indretningen kan understøtte det pædagogiske arbejde, var vi nysgerrige på om den indretning vi havde valgt også kunne understøtte alle aspekter af børnenes udvikling og behov ? Vi tog udgangspunkt i de forskellige zoner, som forskningen peger på, bør være til stede og spejlede disse i vores valg af indretning. 

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Her beskriver I kort den dokumentation af det pædagogiske læringsmiljø, I har indsamlet i forbindelse med evalueringen. Pædagogisk dokumentation kan bestå af en vifte af forskellige måder at beskrive børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse på, fx praksisfortællinger, fotos, observationer, videooptagelser, screeninger, relationsskemaer, børneinterviews, tegninger. Indsamling af pædagogisk dokumentation er trin 2 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede.

 

Med udgangspunkt i en Marte Meo og tankegangen om at gøre mere af det som fungerer godt, skulle alle stuer medbringe et billede med et eksempel på en fysisk indretning, der fungerede særlig godt i hverdagen, set fra et børneperspektiv. Billederne skulle illustrere eksempler på legezoner eller en fysisk indretning der understøttede legen på en særlig god måde. Hver stue fik til opgave at præsentere sine billeder og fortælle om de pædagogiske tanker, der lå bag, indretningen af rummet, samt hvordan vi oplevede, at børnene fik gavn den fysiske indretning. 

 

 

 

 

 

 

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Her skriver I kort resultaterne af jeres analyse, fx hvordan den indsamlede dokumentation gjorde jer klogere på det, I var blevet nysgerrige på? Hvad var jeres vurdering af det pædagogiske læringsmiljøs betydning for børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse? Dette er første del af trin 3 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet resultaterne på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede.

 

Vi nåde frem til en fælles forståelse af at vi gerne vil have en fleksibel tilgang til det fysiske læringsmiljø. Vi vil have fokus på hele tiden at indrette vores fysiske rum efter børnenes behov, lige her og nu. Vi har oplevet hvordan små ændringer i indretningen har kunne gøre en forskel på for eksempel muligheden for at kunne bevæge sig eller muligheden for at kunne fordybe sig. Dette har vist sig i før og efter reaktioner vi har kunne observere i børnegruppen. Vi har derfor fået øjnene op for at det fysiske rum kan være aktiv medspiller, i at opnå forskellig pædagogiske mål, hos det enkelte barn og hos børnegruppen.

Senest da vi arbejdede med sprog, fik vi øje på hvordan de valg vi træffer, om hvad der er på vores vægge, kan understøtte den sproglige udvikling. Da vi placerede billeder af mad, der hvor vi sidder og spiser har vi oplevede flere samtaler om mad bland børnene og høre dem sige ord, der relaterede sig til billederne vi valgte at hænge op.  

 

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Her skriver I kort, hvordan I handlede på baggrund af jeres nye indsigter om jeres pædagogiske læringsmiljø. I kan bl.a. skrive, hvorvidt evalueringen gav anledning til at justere jeres pædagogiske praksis, og om den gav anledning til at afprøve konkrete tiltag og justere jeres skriftlige læreplan. I kan også samle op og se på tværs af de udvalgte områder, I har evalueret. Er justeringerne stadig en del af jeres praksis i dag? Har I brugt jeres indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge? Dette er anden del af trin 3 i evalueringscirklen.

Vores fokus på det fysiske læringsrum, har været med til at vi løbende har lavet justeringer på den indretning vi har på de enkelte stuer så den bedst mulig, understøtter det som børnegruppen har behov for, i en given periode. Måske er der behov for at have flere rum i rummet i en periode, for at understøtte den uforstyrret leg, i andre perioder er der behov for at give mere plads til den fysiske leg. Vi har også haft fokus på at indretningen fungerer fra et børneperspektiv. F. eks at bøger og en del af legetøjet være synlig tilgængelig i børnehøjde og at en del af legetøjet skal være synligt og ikke gemt væk i kasser.  

I forbindelse med vores fokus på sprog arbejdet i foråret 2023, blev det fysiske læringsrum igen inddraget. Her blev vi opmærksomme på vigtigheden af, hvad vi vælger at hænge på vores vægge. Vi nåde i de refleksioner vi havde i dette arbejde, frem til en ændret holdning til, det vi hænger på vores vægge rund om i vuggestuen. Det vi hænger på væggene, skal kunne understøtte mulighederne for samtaler med børnene. Vi har derfor haft fokus på at ophænge visuelle billeder og plakater i børnehøjde, der kan være med til at stimulerer børnenes sproglige udvikling og danne udgangspunkt for spontane samtaler. 

 

 

 

Inddragelse af forældrebestyrelsen

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Her skriver I kort, hvordan I har inddraget forældrebestyrelsen og eventuelt forældrerådet, fx om I har drøftet, hvad I har sat fokus på i løbende evalueringer, resultaterne og hvilke tiltag det har givet anledning til, eller hvordan forældrebestyrelsen aktivt har været inddraget i ændringer eller justeringer af den daglige praksis.

 

Forældrebestyrelsen er løbende blevet orienteret om hvilket pædagogiske fokus vuggestuerne arbejder med.

Det fremadrettede arbejde

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

Her kan I kort skrive, hvad I vil sætte fokus på i jeres pædagogiske læringsmiljø fremadrettet og hvorfor. I afsnit ét så I tilbage på, hvad I allerede har arbejdet med. Har I fået øje på, om der er dele af jeres pædagogiske læringsmiljø, I ikke har haft fokus på, fx rutinesituationer, børn i udsatte positioner, mv.? I kan også skrive, om der er områder, I har haft fokus på, men har behov for at genbesøge.

Vi har i forbindelse, med vores arbejde med børn i udsatte positioner, blevet opmærksomme på at forbedre vores trivsels opsporing. Dette ønsker vi at gøre ved at lave løbende vurderinger af børnenes trivsel og udvikling. Vi ønsker at udvikle et mere detaljeret skema, til brug for dette. Vi afprøver dette skema i efteråret 2023. 

 

 

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Her kan I kort beskrive, om I oplever, at organiseringen af jeres evalueringskultur har understøttet meningsfulde drøftelser, refleksioner, analyser og vurderinger af jeres pædagogisk praksis i hverdagen? Eller om jeres erfaringer giver anledning til at justere organiseringen af jeres evalueringskultur, fx om der er brug for at afprøve andre måder at mødes og måder at reflektere sammen, justere hyppigheden af møder eller fastholde god evalueringspraksis.

Når vi evaluerer på flere niveauer, oplever vi ofte at vi får skabt et godt rum til reflektion over vores hverdagspraksis. Særligt i Marte Meo forløbene oplever vi hvordan en konkret ændring i vores praksis, kan medføre positive forandringer hos det enkelte barn. Disse bliver meget tydelige i de film vi ser i forløbene. Samtidig understøtter forløbene, rigtig mange meningsfulde drøftelser, der har direkte udgangspunkt i vores daglige praksis omkring børnene.

På vores personalemøder samt stuemøder, bruger vi ofte tid på refleksion i mindre grupper, hvor vi arbejder med de udfordringer der opstår i hverdagen. Her har vi fokus på sparring og hjælp til at komme videre med, med enten handleplan eller indspark til ugeplan.      

Vi har tidligere anvendt Tre en trins - model, til evaluering af særlige udvalgte fokuser i vores hverdag f.eks overgange. Denne model tænker vi at vende tilbage til igen.

 

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

 

VI opdateret den skriftlige læreplan, på de områder, hvor vi de seneste 2 år har ændret praksis og hvor vi har udviklet på vores pædagogik.