« Tilbage
Aktiviteter
Aktiviteter og traditioner
Selvhjulpenhed
Alle børn er aktive hele dagen omkring det, som vedkommer barnet selv ved måltider, toiletbesøg, af- og påklædning.
Samling
Alle 4 stuer holder samling omkring frugtspisning. Her bliver der snakket om stort og småt, sunget sange/fagtesange/sanglege, rim og remser, leget kimslege, vente på tur og øvet i at lytte til hinanden.
Børneyoga og børnemassage
Er en del af "Krop og bevægelse" i hele Æblet.
Fri for Mobberi
Er en del af vores hverdag med bamsevenner, sange, bøger og massage.
Tegne, male, klippe, klistre, perler, modellervoks
Tilbydes dagligt på stuerne, som styrker børnene finmotorisk, sprogligt og kreativitet
Emneuger
Her kan nævnes "Trafikuge", "Affaldsindsamling", "Første hjælp" og andre emner omkring natur og kultur.
Bålmad og bagning
Bålmad laves både i kolonihaven og på den store legeplads.
Børnene er med til at bage, i sær til jul og i f. m. sommerfesten, hvor børnene bager pizzasnegle og pølsehorn, som serveres til festen til alle børn, søskende og forældre.
Udflugt og fest for "skolebørn"
Inden børnehavetiden stopper har de ældste børn en togtur/udflugt og aftenfest i Æblet med en oplevelsesrig dag, festlig mad, sang og dans.
Årets gang
Fastelavn
Børnene medbringer selv et ris (nogle sammenbundne grene) - vi klipper med børnene og pynter det. Børnene kommer udklædte og vi slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller, som er bagt i huset.
Påske
Her klipper og klistrer vi påskepynt og holder påskefrokost.
Sommer og Sommerfest
Om sommeren er vi meget udendørs, bål, vandlege, badebassin o.s.v.
Vi holder en sommerfest for børn, søskende og forældre i maj/juni.
December/jul
Når vi nærmer os december, skal der julehygges og laves hemmeligheder.
De ældste børn øver Luciaoptog. Der holdes julefest for alle børn, søskende og forældre. Traditionen tro er vi altid ude og lede efter julemanden.
I Æblet holder vi børnejulefrokost, vi synger og læser og en af de sidste
dage før jul, danser vi om juletræet i fællesrummet eller på legepladsen.