Taktilsansen (følesansen) har blandt andet indflydelse på vores evne til at reagere på fare, til psykisk og fysisk kontakt med andre, til at balancere, at fornemme vores krop og rummet omkring os. Labyrintsansen er et slags vaterpas inde i øret, der signaler til hjerne og muskler om hovedet stilling. Den har blandt andet indflydelse på vores evne til at balancere, styre øjnene, koncentrere os og tale. Kinæstesisansen har betydning for barnets evne til at bruge muskler og led i alle bevægelser, i fornemmelsen af egen muskelkraft og i evnen til at koordinere mellem øjne og hænder/fødder. Balancen opstår i et samarbejde mellem alle 3 sanser.
Den opnåede leg giver en umiddelbart fod- og kropsmassage og dermed stimulering af taktilsansen, -også når barnet vælger at sidde eller ligge stille i kuglerne. Under den mere aktive og spontane leg, hvor hovedet og kroppen bevæges rundt, hvor der hoppes, snurres rundt og tumles i alle retninger, og hvor børnene er i stor fysisk berøring med hinanden og boldene, her udfordres kinæstesi- og labyrintsansen. Et barn, som endnu ikke har opnået egen fysisk tryghed, vil ofte se den aktive og spontane leg blandt andre børn i kuglebadet som en stor udfordring. Nysgerrighed, tillid, tryghed, ro og individuel kontakt mellem dette barn og personalet kan være løsningen til over tid at kunne opnå stimulering af de tre sanser gennem kuglebadet.