Vi har lavet en række skabeloner, som gør det nemt for dig at lave og holde jeres hjemmeside vedlige. Vælg mellem sektionerne nedenfor.

Kombinér et dejligt billede og en kort tekst. Du kan her også linke til undersider med uddybende tekst eller vedhæfte dokumenter eller links.

Beskriv hvilke aktiviteter i har i institutionen med små billeder. Der kan linkes videre til forklarende tekst og billeder.

Hvis du har nogle relevant artikler, som du gerne vil dele med forældrene, så er artikelsektionen en god måde at gøre det på.

Denne sektion viser hvilket personale, som er i institutionen. Den vedligeholder sig selv og trækker informationen automatisk fra Famly.

Vis et kort over hvor institutionen ligger og hvordan man kontakter jer. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.

Vis jeres åbningstider på en overskuelig måde. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Sommerhilsner fra Børnehuset
Nogle somre husker man for vejret. Vi kommer nok til at
huske denne for krabberne. Der er i hvert fald blevet fanget nok til, at
enkelte børn mente, at vi efterhånden kendte dem alle sammen personligt.
Men sommeren har også budt på meget andet. På ture til Præsteskoven, Vonsbæk
Skov og Ørby strand har børnene udforsket naturen, fulgt frøers og sommerfugles
forvandling og fyldt rygsækkene med oplevelser. I Vonsbæk kirke har de mindste
børn oplevet kirkens rum gennem musik, leg og fællesskab.
På stierne i Præsteskoven har vi balanceret på træstammer, ledt efter krible-krable-dyr og holdt pauser ved shelterne tæt på fjorden. I Vonsbæk Skov har søerne været centrum for mange spændende opdagelser, hvor vi blandt andet har fulgt frøens livscyklus fra haletudse til frø. Samtidig har vi været fascinerede af sommerfuglens forvandling fra larve til sommerfugl – et lille mirakel, som aldrig holder op med at imponere.
Børnene er gode til at stille spørgsmål, som vi voksne ikke altid har et hurtigt svar på. Da vi talte om sommerfuglens forvandling, blev der spurgt: "Hvis en larve kan blive til en sommerfugl, kan jeg så blive til en gravko?" Det satte gang i snakken.
På Ørby Strand har vi brugt mange timer ved vandet. Her har
vi fanget utrolig mange krabber. Nogle blev hurtigt undersøgt og sat fri igen,
mens andre nåede at få både navne og personligheder. Den største af dem alle
blev naturligvis døbt "Krabbe-Kongen", og børnene var overbeviste om,
at han sikkert havde sit eget slot på havets bund.
Vi føler os heldige over at have så mange muligheder lige uden for døren, der
giver børnene mulighed for at opleve årstidernes skiften helt tæt på.
Naturen omkring os er et stort læringsrum, men først og fremmest et sted, hvor
der er plads til leg, fantasi og fællesskab. En pind er sjældent bare en pind.
Den kan være fiskestang, tryllestav, flagstang eller dinosaurknogle – alt efter
hvem man spørger.
Og naturen viser sig naturligvis ikke altid fra sin mest idylliske side. Når regnen falder, forvandles belægningen på legepladsen nærmest til et mindre svømmebassin, og når solen skinner, er vi ofte dækket af en blanding af solcreme, støv og sand. Sådan synes vi egentlig, et godt børneliv skal se ud.
Vores store kirsebærtræ på legepladsen er et af børnenes yndlingssteder. Det giver skygge, gode klatremuligheder og masser af kirsebær. Til gengæld har børnene også erfaret, at nedfaldne kirsebær på rutsjebanen kan sætte deres spor. Derfor hænder det, at både bukser og bagdele får et ganske rødt og sommerligt udtryk efter en tur ned ad rutsjebanen.
Vi har også været på ture ind til byen. Blandt andet besøgte vi politistationen, hvor børnene fik lov til at høre om politiets arbejde, se og prøve en masse udstyr og stille alle de spørgsmål, de havde på hjerte. Heldigvis viste det sig, at ingen af os var efterlyste, og politiet tog rigtig godt imod os.
En af sommerens store oplevelser var vores deltagelse i karnevallet i Damparken. Børnene havde arbejdet kreativt med at fremstille flotte sommerfuglekostumer, og det var en stolt flok sommerfugle, der deltog i optoget gennem byen. Det blev en festlig dag med musik, farver og masser af glade mennesker langs ruten.
Inden sommerferien samledes vi til vores traditionsrige sommerfest med grillpølser, legestationer og hyggeligt samvær. Her fik vi samtidig sagt farvel til de børn, som efter sommerferien er klar til nye eventyr i skolen. Det er altid en særlig tid, hvor vi både glæder os på børnenes vegne og mærker lidt vemod ved at sige farvel.
Mens nogle børn flyver videre mod nye oplevelser i skolen, byder vi i disse måneder velkommen til mange nye børn og familier. Det er en spændende tid i huset, hvor nye relationer opstår, og nye familier bliver en del af fællesskabet. Vi oplever stor interesse for Børnehuset – både fra familier i sognet og fra områder længere væk.
Går man med tanker om en fremtidig plads i Børnehuset, er man altid velkommen til at kontakte os og høre mere om hverdagen hos os eller komme forbi til en rundvisning.
Overhørt i Børnehuset
Hen over sensommeren retter vi blikket mod høst og sankning. Både børn og voksne glæder sig til at følge høsten på markerne, opleve de store maskiner i arbejde og undersøge, hvad naturen gemmer på af frugter, bær og afgrøder. Erfaringen viser, at en mejetærsker sagtens kan konkurrere med både sommerfugle og krabber om børnenes opmærksomhed.
Vi glæder os også til traditionen tro at fejre Børnehusets fødselsdag på Sillerup Mølle – en dag fyldt med fællesskab, leg og gode oplevelser. September afsluttes med vores høstfest, hvor vi sammen fejrer årstidens mange gaver og de oplevelser, vi har samlet på gennem sensommeren.
Når vi ser tilbage på sommeren, er det ikke nødvendigvis de store begivenheder, vi husker bedst. Det er krabben, der slap ud af spanden. Frøen, der sprang den forkerte vej. Sommerfuglene, der fløj gennem Damparken. Og alle de spørgsmål, som børnene stiller undervejs.
For mens vi voksne ofte skynder os videre, kan børn bruge lang tid på at undersøge en bille, følge en snegl eller diskutere, om en krabbe mon har en familie. Det minder os om, hvor meget der stadig er værd at undre sig over.
Vi ønsker alle i sognet en rigtig god sensommer og sender en varm hilsen fra Børnehuset.
Varme hilsener fra os i Vonsbæk Børnehus
Louise Lumby Dinsen
Institutionsleder
Vi har lavet en række skabeloner, som gør det nemt for dig at lave og holde jeres hjemmeside vedlige. Vælg mellem sektionerne nedenfor.

Kombinér et dejligt billede og en kort tekst. Du kan her også linke til undersider med uddybende tekst eller vedhæfte dokumenter eller links.

Beskriv hvilke aktiviteter i har i institutionen med små billeder. Der kan linkes videre til forklarende tekst og billeder.

Hvis du har nogle relevant artikler, som du gerne vil dele med forældrene, så er artikelsektionen en god måde at gøre det på.

Denne sektion viser hvilket personale, som er i institutionen. Den vedligeholder sig selv og trækker informationen automatisk fra Famly.

Vis et kort over hvor institutionen ligger og hvordan man kontakter jer. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.

Vis jeres åbningstider på en overskuelig måde. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Forår og sommer i Vonsbæk Børnehus
I Vonsbæk Børnehus følger vi årstiderne tæt, og vores hverdag tilrettelægges med afsæt i naturens rytme og børnenes nysgerrighed. Forårs- og sommermånederne er en levende og forventningsfuld tid, hvor meget spirer – både ude i naturen og i fællesskabet i huset.
April, maj og juni er hos os kendetegnet ved fokus på liv i
jorden, blomster og planter, længere dage samt masser af bevægelse og udeliv.
Vi arbejder med forskellige temaer, der knytter sig naturligt til årstiden og
børnenes oplevelsesverden. Temaerne er fælles for hele huset, men
tilrettelægges med blik for den enkelte børnegruppe. Det skaber en rød tråd og
en stærk sammenhængskraft på tværs af huset.
Hverdagsliv, temaer og lokalt liv
I skrivende stund er vi i afslutningen af vores bondegårdstema. Her beskæftiger børnene sig med maskiner, dyr, natur og livet på landet. Temaet giver anledning til nysgerrige samtaler, leg og fordybelse og danner rammen om ture og oplevelser, der knytter sig til det levede liv omkring os. Børnene har et imponerende overblik over, hvem der kører hvilke traktorer i området, og hvad der arbejdes med på markerne. Dyr og nabogårde bliver undersøgt og besøgt med stor interesse.
Om kort tid afslutter vi temaet med en fælles udflugt for hele huset til en besøgsbondegård, hvor børnene får mulighed for at fordybe sig yderligere i det landbrug og det liv på landet, de allerede møder i deres hverdag.
En tilbagevendende og værdsat begivenhed i foråret er vores blomsterdag med bedsteforældre, hvor vi sammen forskønner legepladsen med blomster og planter. Dagen er præget af fællesskab på tværs af generationer og giver børnene en oplevelse af at tage aktivt del i og passe på deres omgivelser. Vi glæder os også til at tage vores nye højbede i brug, fyldt med farver, dufte og smage.
Vi kommer desuden til at arbejde med et cykel- og
trafiktema, hvor børnene gennem leg og praksis introduceres til
trafikforståelse, sikkerhed og hensyn til hinanden, og hvor legepladsen fyldes
med børnenes egne cykler og bevægelsesglæde.
Lokalområdet spiller en central rolle i vores hverdag året rundt, og vi nyder
godt af de skønne omgivelser. Vi tager ture til Ørby Strand og går i
Præsteskoven, som i disse måneder springer ud og vågner efter vinteren. Vi
bruger også flittigt vores bålhytte og nyder godt af brænde fra lokale – mange
tak for det.
Sommerens begivenheder og fællesskab
Sommeren nærmer sig, og med den følger forventningsglæden til flere særlige begivenheder i huset. I juni begynder optakten til årets karneval – en farverig og festlig tradition i Vonsbæk Børnehus. Derudover ser vi frem til vores sommerfest, som både er en hyggelig social sammenkomst og en markering af, at vores ældste børn, der alle har besøgt deres kommende skoler, nu er ved at være klar til at tage på nye eventyr efter sommerferien.
Vi oplever i øjeblikket en stor tilgang af børn
fra lokalområdet, Haderslev by og det omkringliggende
opland - hvilket vi er meget
taknemmelige for.
At familier vælger Vonsbæk Børnehus, fordi de oplever
det som et særligt og nærværende sted,
betyder meget for os.
Vi oplever stor interesse og arbejder derfor i øjeblikket
med venteliste, og vi opfordrer interesserede familier
til at tage kontakt og høre nærmere – også hvis man
allerede nu overvejer børnehaveplads for sit barn de kommende år.
Vi ser frem til en forårs- og sommertid fyldt med udeliv,
fællesskab, leg og nysgerrighed i Vonsbæk Børnehus.
Varme hilsener fra os i Vonsbæk Børnehus
Louise Lumby Dinsen
Institutionsleder
Vi har lavet en række skabeloner, som gør det nemt for dig at lave og holde jeres hjemmeside vedlige. Vælg mellem sektionerne nedenfor.

Kombinér et dejligt billede og en kort tekst. Du kan her også linke til undersider med uddybende tekst eller vedhæfte dokumenter eller links.

Beskriv hvilke aktiviteter i har i institutionen med små billeder. Der kan linkes videre til forklarende tekst og billeder.

Hvis du har nogle relevant artikler, som du gerne vil dele med forældrene, så er artikelsektionen en god måde at gøre det på.

Denne sektion viser hvilket personale, som er i institutionen. Den vedligeholder sig selv og trækker informationen automatisk fra Famly.

Vis et kort over hvor institutionen ligger og hvordan man kontakter jer. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.

Vis jeres åbningstider på en overskuelig måde. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Vonsbæk
Den 14.01.2026
Vonsbæk Børnehus – Et lille hus med store fællesskaber
I det levende lokalmiljø i Nordensfjords landdistrikt, ligger Vonsbæk Børnehus – en lille institution med et stort hjerte. Her møder børnene en hverdag fyldt med natur, nærvær og trygge fællesskaber, hvor alle kender hinanden, og hvor der altid er plads til at være lige præcis den, man er.
I Vonsbæk Børnehus tror vi på, at børn udvikler sig bedst, når de er en del af et stærkt fællesskab. Derfor arbejder vi målrettet med leg og fællesskaber, som også er vores særlige indsatsområde i 2026. Legen er børnenes vigtigste sprog, og det er i legen, de øver nysgerrighed, mod, sociale kompetencer og glæden ved at være sammen.
Vores pædagogiske tilgang – tryghed, nærvær og “den trygge rede”
I Vonsbæk Børnehus arbejder vi ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang, hvor tryghed, fællesskab og nærvær er i centrum. Vi ser hvert barn som et unikt menneske, og vi møder børnene med nysgerrighed og respekt for deres perspektiv. Vi tror på, at børn er mere ens end forskellige, at alle børn gør det bedste, de kan – og når noget er svært, er det de voksne, der skal gøre noget anderledes.
Vores arbejde er inspireret af NEST, som handler om at skabe en “tryg rede”, hvor alle børn kan trives. Det betyder, at vi som voksne tager ansvar for at skabe rolige, tydelige og forudsigelige rammer, så børnene får mulighed for at være en del af fællesskabet. Vi hjælper børnene i deres sociale samspil, støtter dem i at finde ro og overblik – og giver dem handlemuligheder i hverdagen.
Det vigtigste for os er, at alle børn oplever, at de hører til, har deltagelsesmuligheder, og får lov at være en aktiv del af både legen, fællesskabet og hverdagslivet hos os. Naturen og lokalmiljøet bruger vi hver dag som ramme for leg, læring og oplevelser året rundt.
Vinterens spor og nye fællesskaber
Lige nu arbejder vi med temaet “Vinterens spor”, og børnene udforsker vinteren med hele kroppen. Vi har leget i sneen, eksperimenteret med is og lavet hjemmelavet “slushice”. Der er bygget snemænd, kælket, malet i sneen og skabt vinterkunst både inde og ude.
Vi cykler til stranden for at mærke vinterens sand, sten og vand, og vi går på opdagelse i Præsteskoven for at finde dyrespor og tegn på årstidens forandringer. I haven laver vi bål, mærker varmen og bager snobrød sammen.
Inde i huset arbejder vi med vinterlige sanglege, kreative projekter og små fordybelsesaktiviteter – alt sammen med fokus på relationer, fællesskab og nærværende voksne. Vi støtter børnenes spontane lege, deres initiativer og hjælper dem ind i de gode fællesskaber.
Vores ugeplan giver en tryg og genkendelig rytme i hverdagen: kreative dage, turdage med ladcykler eller gåture, en dag hvor vi låner skolens gymnastiksal, og en fast fælles gåtur for alle børn og voksne i hele huset. Det styrker fællesskabet på tværs af grupper og alder.
Snart spirer foråret…
Vores næste tema bliver først ”Naturens opvågnen” og herefter – ”spirer i jorden”, hvor børnene får fingrene ned i mulden og undersøger alt det, der spirer frem i naturen. Her bruger vi igen lokalmiljøet aktivt som læringsrum, og børnene får lov at opleve årstidernes skiften helt tæt på.
Hvor fællesskaber får lov til at gro
Som lille institution kan vi noget helt særligt: Vi skaber tætte relationer. Børnene bliver set, hørt og rummet – og vi har tid til det enkelte barn.
Fordi vi er et lille fælles hus med få voksne, får alle børn en naturlig og tryg relation til hele personalet. Vi er meget sammen på tværs, og det betyder, at børnene altid møder kendte ansigter og voksne, der kender dem godt. Det skaber et stærkt fællesskab – også mellem familierne.
Vi er stolte af at være en vigtig
del af lokalmiljøet
i Nordensfjords landdistrikt, og vi byder altid
nye børn og familier varmt velkommen.
Har du lyst til at høre mere eller besøge os?
Så kig forbi – vi glæder os til at møde jer!
De varmeste vinterhilsener
fra os i Vonsbæk Børnehus
(skrevet af institutionsleder Louise Lumby Dinsen)