Vuggestuen

Vores udgangspunkt for at arbejde med ny styrket læreplan er, at vi i de fleste aktiviteter har flere elementer af lærelæreplanstemaer i gang samtidigt/sideordnet. Vi har fokus på børnenes deltagelsesmuligheder, og forsøger at lave aktivitetsplaner efter, at de kan ændres, når andet giver bedre mening (stemning, vejr, akutte behov).

Eksempler på fokus i vores rutiner:

Ved bleskift styrker vi alsidig personlig udvikling og motorik og kropsbevidsthed, når barnet selv kravler, øver sig i at vende sig på puslebordet, deltager i tøj af og på og får et billede af at kunne selv. Vi har fokus på sprog og italesætter, at ”Nu tager jeg lige bleen væk, du skal lige vaskes, så det ikke kommer til klø”, el.lign., taler om ting i rummet etc. Vi understøtter relationen ved at have en god og positiv kontakt, øjenkontakt, smil, rolig stemme osv. Når børn kan, skiftes de stående og deltager selv mere i processen.

Ved putning går børnene selv gå ud til og kravler så vidt muligt selv op i krybbe/barnevogn (krop), vi øver at vise et hensyn (sociale udvikling) ved at være stille, når andre børn også skal sove, arbejder med personlig udvikling, når vi hjælper til at få kroppen i ro ud fra de enkelte børns behov (holde i hånd, stå ved siden af, holde sig væk).

Ved måltider er der fokus på kultur/æstetik, når vi hjælpes ad med at dække bord, skiftes til at øse op, taler om madens indhold, arbejder med madmod, øver brug af bestik. Vi arbejder med sproglig udvikling, når vi lytter på hinanden ved bordet, får mulighed for selv at sige/vise fx hvad formiddagen er gået med. Og vi danner relationer, når vi vælger faste spisegrupper til frokosten på 4 børn og 1 voksen, sikrer en dialog og der opstår et fælles tredje, når vi ikke er mange samtidigt etc. Hvis der er brug for en anden dynamik i gruppen, at to skal lære hinanden bedre at kende før start i børnehave el.lign., så ændrer vi på sammensætningen.

Vi arbejder med alsidig udvikling og social udvikling, når der er konflikter ml. børn og vi hjælper dem med at forstå situationen, forsøger at sætte meningsfulde ord på og sørger for, at børnene afstemmer positivt med hinanden til sidst.

Generelt:

Vi tager udgangspunkt den aktuelle gruppe vi har i vuggestuen, og arbejder derfor ikke ens på de to stuer. Vi er forskellige rollemodeller og har forskellige kompetencer. Og vi forsøger at supplere hinanden, så vi får løst kerneopgaven bedst muligt i hele vuggestueteamet.

Vi arbejder systemisk og dermed ud fra et grundsyn, hvor vi ser på hvilket læringsmiljø hvert barn trives og udvikles bedst i. Vi spørger ikke, hvad der er ”galt med barnet”, men ser på, hvordan vi kan justere vores praksis, så barnet kan støttes bedre. Vi tager udgangspunkt i zonen for nærmeste udvikling og sammensætningen i den aktuelle børnegruppe.

Det dilemma der opstår i at have en stor aldersspredning (0,8 – 3,0 år) søger vi at løse ved at bestræbe os på at dele børnegruppen op i mindre aldersrettede grupper i vekselvirkning med at være samlet i hele gruppen. Vi forsøger at sikre barnet en mulighed for spejling/imitation, egen udvikling og samtidigt begyndende sociale relationer ved at veksle på denne måde.